Projekt
Livgarden i Irak
LGHS har brug for din hjælp i forbindelse med et nyt projekt, Livgarden i Irak. Hvis projektet skal lykkedes, har vi brug for din beretning fra din udsendelse til Irak! Hvis du måtte have genstande, som har relation til udsendelse i Irak – modtager vi dem med meget stor tak til samlingen! Og så har vi brug for din hjælp til at videreformidle budskabet til tidligere tjenstgørende personel fra Livgarden, som har været udsendt til Irak.
Projektbeskrivelse
Projektbeskrivelse
“Livgarden i Irak” har til formål at dokumentere og beskrive Danmarks indsats i Irak – med særligt fokus på Livgardens rolle heri. Livgarden har siden 2004 søttet den internationale indsats i Irak med større personelbidrag – f.eks. under Operation Iraqi Freedom (OIF, 2003-2007) og Operation Inherent Resolve (OIR, 2014-2020). Til trods for, at Livgarden har mere end anslået 1000 udsendte veteraner fra de internationale operationer i Irak, er de enkelte hold og garderes beretninger endnu ikke indhentet, dokumenteret og formidlet, hvilket dette projekt vil råde bod på.
“Livgarden i Irak” har til formål at dokumentere og beskrive Danmarks indsats i Irak – med særligt fokus på Livgardens rolle heri. Livgarden har siden 2004 søttet den internationale indsats i Irak med større personelbidrag – f.eks. under Operation Iraqi Freedom (OIF, 2003-2007) og Operation Inherent Resolve (OIR, 2014-2020). Til trods for, at Livgarden har mere end anslået 1000 udsendte veteraner fra de internationale operationer i Irak, er de enkelte hold og garderes beretninger endnu ikke indhentet, dokumenteret og formidlet, hvilket dette projekt vil råde bod på.
Projektets overordnede ramme er Danmarks samlede indsats i Irak – fra beslutningen om at støtte den amerikansk-britiske invasion med ubåden Sælen, korvetten Olfert Fischer og et kirurghold i 2003 – over Danmarks bidrag med konventionelle styrker i perioden 2003-2007. Derudover inddrages UN Assistance Mission for Iraq (UNAMI, 2006-2012), hvor personel fra Livgarden også har været repræsenteret. Projektet vil naturligvis også omfatte de senere års indsats mod Islamisk Stat (ISIL), som har bestået af såvel et kapacitetsopbyggende bidrag, et radarbidrag, et kamp-og transportflybidrag, specialoperationsstyrker og et kirurghold – samt mange udsendte fra Livgarden. Slutteligt vil projektet også forholde sig til Danmarks kommende bidrag, som bliver at overtage ledelsen for NATO Mission Iraq i Bagdad.
1. At indhente og indsamle beretninger, billedmateriale, genstande mm. til Livgardens Historiske Samling (LGHS). Pt. har LGHS desværre kun meget lidt dokumentation samt meget få genstande fra Livgardens udsendte til Irak. Det indsamlede materiale vil – udover at tjene dokumentationsformål – også kunne anvendes til udstillingsbrug i Livgardens Museum, der hører under LGHS.
2. At udarbejde en samlet fremstilling omhandlende Livgardens indsats i Irak. Målet er at udgive en fysisk bog og en e-bog, samt at bidrage med ny viden og formidlingsmateriale til LGHS. Nævnte vil bl.a. også blive anvendt på de kommende LGHS formidlingsplatforme (webside og app) samt naturligvis også anvendt til fysisk museumsformidlingsbrug.
Formidlingsgrebet vil være fokus på personlige beretninger fra gardere som har været udsendt til Irak – af alle grader. De soldater, som er faldet i Irak, vil naturligvis også blive mindet og æret i bogen. Målgruppen for formidlingsdelen vil være tidligere som nuværende tjenstgørende fra Livgarden samt øvrige ansatte i Forsvaret, Hæren og den brede offentlighed i almindelighed.
Der vil blive udført omfattende research til bogen, som vil inkludere kontakt til tidligere udsendte gardere, indhentning af oplysninger, optagelse og nedskrivning af beretninger, indsamling af genstande mv.
Selve bogen vil få karakter af en moderne historiebog. Udover den generelle beskrivelse af indsatsen vil fokus for formidlingen være temabaserede beretninger fra de udsendte veteraner. Emnerne vil f.eks. kunne være: vejsidebomber, kamphandlinger, “den sidste vilje”, kontakten hjem, kongelig besøge, lejrforhold, forholdet til irakerne, samarbejde med de allierede, humor, klima mv. Det er sigtet, at emnevalget vil give 360 graders indblik i hvordan det var at være udsendt til Irak. Der vil blive lagt vægt på at udvælge beretninger fra alle grader – fra gardere, befalingsmænd og officerer, men også fra personel uden for Livgarden. Det kunne være beretninger fra feltpræsten, tolken, lægen eller sygeplejersken – for dermed at opnå et “så helt billede” af Livgarden under deltagelsen i Irak, som muligt.
Projektansatte
kontaktinformation
Projektansvarlig
Eric Lerdrup Bourgois
Specialkonsulent, historisk leder, Den Kongelige Livgarde
Mobil: 50557278 Email: LG-G-Hist01@mil.dk
Vejleder og ressourceperson
Johnnie Korsholm
Major, adjudant, Hendes Majestæts Dronningens Adjudantstab
Email: FKO-L-CFR02A@mil.dk
Julie Simper
Projektmedarbejder, studerende og premierløjtnant af reserven
Mobil: 50865366 Email: LG-G-Hist07@mil.dk
Interview-uddrag
Interview uddrag
Herunder kan du læse uddrag fra enkelte af de interview, som er givet ifm. projektet – fra tidligere udsendte fra Livgarden til Irak. Du kan stadig nå at komme med i projektet – med din beretning fra Irak! Og Livgardens Historiske Samling modtager også meget gerne genstande, effekter mv. som har relation til udsendelse til Irak.
Herunder kan du læse uddrag fra nogle af de interview, som er givet ifm. projektet – fra tidligere udsendte fra Livgarden i Irak. Du kan stadig nå at komme med i projektet – med din beretning fra Irak! Og LGHS modtager også meget gerne genstande, effekter mv. som har relation til udsendelse til Irak.
”Jeg tænkte; okay, nu har jeg været i Irak i et halvt døgn. Jeg har spist frokost med en sheik, hvor jeg har spist fisk og siddet med hans forkromede AK, og jeg er blevet skudt på. Det bliver et vildt halvt år, det her, det kunne jeg mærke fra allerførste dag.”
Hold 3 til Operation Iraqi Freedom (OIF) blev samlet kun fem uger før de første blev sendt afsted i februar 2004. Ca. 40 % af holdet havde netop afsluttet deres værnepligt – resten var mere erfarne soldater. Overkonstabel Martin havde erfaring fra en udsendelse til Kosovo, og han blev som meniggruppefører sendt afsted som forkommando sammen med de andre førere. Han opdagede hurtigt, at denne udsendelse ville blive noget helt andet end den første.
”Der gik 11 timer – fra at jeg krydsede grænsen mellem Irak og Kuwait – til at jeg blev skudt på første gang. Der fik jeg en idé om, at det her bliver rimelig crazy.”
Martin havde ikke sovet mange timer, da han blev vækket morgenen efter ankomsten til Irak for at tage ud på den første overdragelsespatrulje. Efter at have kørt patrulje i et par timer blev de beskudt. Og fra beskydningen var det direkte hen til Sheik Josef, hvor de havde en frokostaftale. Her sad de på et gulvtæppe og spiste fisk fra floden. Martin kunne ikke lade være med at tænke på, om man overhovedet kunne spise fisk her? Under frokosten blev sheikens forkromede og perlemorsdekorerede AK’47 (gevær) sendt rundt, så alle i selskabet kunne prøve at holde den.
”Jeg tænkte; okay, nu har jeg været i Irak i et halvt døgn. Jeg har spist frokost med en sheik, hvor jeg har spist fisk og siddet med hans forkromede AK, og jeg er blevet skudt på. Det bliver et vildt halvt år, det her, det kunne jeg mærke fra allerførste dag.”
Da resten af holdet ankom til Irak og spurgte, hvordan det var at være i Irak, kunne Martin fortælle historien om hans første døgn. Det gav dem et lille indblik i, hvordan de næste 180 dage ville blive.
”Vi sad faktisk og jokede på vej ud, fordi vi havde fået at vide så mange gange, at nu kørte vi frem og nu skete der noget! Alle de andre gange havde fjenden været væk, men denne gang er det første vi hører – det er skud indefra Al-Qurnah!”
Den 8. maj 2003 kom Basse og Verner for første gang i ildkamp. De var begge udsendt med Livgarden på Operation Iraqi Freedom (OIF), Hold 3. Verner som kører og Basse som vognkommandør.
Bataljonschefen havde fået – i forbindelse med et møde med sheiker i området – efterretninger om, at der er forberedt et baghold på danske enheder ved byen Al-Qurnah (i det sydlige Irak). Det måtte DANCON (det danske kontingent) naturligvis undersøge. Basse og Verners gruppe blev, sammen med de tre litauiske grupper, som var en del af bataljonen, sendt afsted.
”Vi sad faktisk og jokede på vej ud, fordi vi havde fået at vide så mange gange, at nu kørte vi frem og nu skete der noget! Alle de andre gange havde fjenden været væk, men denne gang er det første vi hører – det er skud indefra Al-Qurnah!”
Skuddene viste sig at komme fra beskydning af de tre litauiske grupper, som var kommet først frem til Al-Qurnah. Ildkampen var i gang. Verner fik hurtigt kørt PMV’en (pansret mandskabsvogn) i stilling i en gammel pansergrav, og infanterigruppen, som var med, sad af. Basse og Verner blev på køretøjet og beskød fjenden med det TMG (tungt maskingevær), som mandskabsvognen var udrustet med. Fjenden lå mange steder, men til danskernes held var de ikke særlige dygtige soldater. Selv om fjenden skød på alt – selv førstehjælps-PMV’en – der var markeret med ”ambulancekors”, så fik danskerne og litauerne situationen under kontrol og stoppet kampen.
Basse og Verner var blevet skudt på før, men det var første gang de var i ildkamp. For Basse var det en prøve: ville han ligge sig rystende ned i bunden af PMV’en eller ville han tage kampen op? Basse bestod ”prøven” – han fik besvaret ilden. Det, siger Verner, var fordi det lå på rygraden, alt er blevet trænet igennem så mange gange, så det hænger fast.
”Al træningen virker jo. Det var først efterfølgende, at vi tænkte på, hvad der kunne være sket”.
Fjenden opgav kampen og efter 12 timer kunne de køre tilbage til lejren – men først efter de havde ryddet op efter ildkampen og sikret, at de havde kontrol over området. Det skulle senere vise sig, at Basse og Verner havde deltaget i den første af to større ildkampe, som Livgardens udsendte kom i på OIF Hold 3.
”Vi kørte fra solnedgang til solopgang – kom ind til morgenmad og derefter lå folk bare og sov i teltene. Så stod man op igen om eftermiddagen – og så lavede vi det samme en gang til. Det gjorde vi så i 14 dage.”
Under Operation Iraqi Freedom (OIF) samarbejdede Danmark med flere forskellige nationer, så selv om den daglige rutine var travl i DANCON’s (det danske kontingent) eget ansvarsområde, hjalp man selvfølgelig, når en allieret bad om hjælp.
“Vi fik at vide en uges tid i forvejen, at vi nok skulle regne med, at vi skulle på en operation – formentlig i italiensk område. Så gik vi alle og forberedte os på det. To dage før fik vi at vide, at det nok var i engelsk område. 24 timer før afgang fik vi bekræftet, at det var i engelsk område, og at vi kun skulle være afsted 48 timer, så vi skulle bare pakke let.”
De endte med at være afsted i 14 dage. De engelske soldater var ved at rotere (udskifte holdet af soldater) mens deres lejr blev bombet med missiler hver nat. Pga. rotationen havde de færre soldater til selv at beskytte lejren. De havde derfor brug for forstærkning i form af afskærmning og hjælp til at finde dem, som afskød missilerne. Martin og hans kompagni tog derfor ud og kørte patruljer om natten for at finde fjenden.
”Vi kørte fra solnedgang til solopgang – kom ind til morgenmad og derefter lå folk bare og sov i teltene. Så stod man op igen om eftermiddagen – og så lavede vi det samme en gang til. Det gjorde vi så i 14 dage.”
I begyndelsen så de engelske soldater kun danskerne komme væltende ind og spise morgenmad i deres DFAC (kantine) for derefter at ligge og sove hele dagen. De så dem ikke tage af sted på patruljer i nattens mørke. Englænderne forstod ikke hvorfor danskerne var der og de så derfor skævt til den danske tilstedeværelse. Da det så gik op for dem, at det var Martin og hans kompagni, som sørgede for, at bombningen af lejren stoppede, udviste englænderne stor respekt. Så snart, at danskerne kom ind i DFAC’en, trådte englænderne tilbage, så de kunne komme først op og få noget at spise. Det var tydeligt, at de var meget taknemmelige for den danske forstærkning og at de blev så længe – selvom det for danskerne betød daglig vask af deres ene medbragte sæt skiftetøj.
”Det var totalt sindssygt – de 14 dage. Vi sneg os rundt på patruljer og vi fandt også en IED (vejsidebombe) fabrik, hvor de havde alle komponenterne til at bygge IED’er. Vi opstillede også checkpoints (vej-kontrolposter). På et tidspunkt var der nogle som prøvede at køre nogle fra de andre grupper ned. De skød så ikke på dem, fordi de vidste, at vi stod længere nede af vejen – med geværerne oppe og klar til at anholde dem.”
Der skete meget på de 14 dage. Selv kompagniets kommandostation – der lå helt inde i den engelske lejr – oplevede også at være i fare. En nat hørte den vagthavende en lyd udenfor og han gik derfor ud for at undersøge hvor lyden kom fra. Han fandt en granat, der havde gravet sig ned i jorden. Den var heldigvis ikke eksploderet og kunne derfor overlades til et engelsk ammunitionsrydderhold. Det var i det hele taget ”tæt på” mange gange, men heldigvis holdt ”danskerheldet” alle seks måneder og ingen kom noget til under Hold 3.
© Copyright 2020 – Livgardens Historiske Samling